Efter det første chok havde lagt sig, bevægede vi os igen, modigt, ovenpå, for at se hvad der var sket. Det viste sig, at Stine og Thomas' gulv havde løftet sig og var flækket, og det var det, som havde givet de voldsomme lyde.
Det ser nok ikke så voldsomt ud på billederne, men selve chokket var virkelig ubehageligt. Vi havde ingen ide om hvad der skete, vi tænkte både på jordskælv eller andre voldsomme katastrofer. Især det, at man blev vækket af det og at det var helt mørkt, var utrolig skræmmende. Vi synes at det er underligt at det bare sådan kunne ske. Især fordi det var sket før Stine og Thomas var vågnet, så de havde ikke engang rørt ved gulvet.
Da vi ikke rigtigt vidste, hvad vi skulle gøre kl 6.00 om morgenen, og der ikke er nogen i receptionen før ved 8-9 tiden, kontaktede vi vores fantastiske veninde EMM. Hun kom ca. tre kvarter senere og kontaktede med det samme det bureau, som udlejer lejlighederne. De lovede, at tage sig af det med det samme og ringe igen, hvilket de ikke har gjort endnu kl 9.30. Typisk thai tid :) Men vi er kommet på arbejde nu, og venter så på at høre hvad der skal ske herfra. Stine og Thomas kan ikke rigtigt sove derinde, så vi forventer at de stiller noget andet til rådighed til dem indtil. Eller EMM gør i hvert fald. Hun er en lille bestemt dame, som elsker at bruge sætningen "This is unacceptable!!" :) Så vi er ikke i tvivl om, at det nok skal blive ordnet.
Herude på arbejde har Morten, chef for Viking fortalt os at de har haft samme problem med fliserne herude. Det sker åbenbart engang imellem hernede, fordi undergrunden bevæger sig. Men føj, det var uhyggeligt!
Nu er chokket ved at ligge sig og vi prøver at arbejde. Vi sidder og griner lidt over hele oplevelsen :) Hvis det var sket på et andet tidspunkt i løbet af dagen, havde man jo nok reageret lidt anerledes.
Udover denne lille episode har vi haft en stille og rolig uge. Weekenden gik med en lille bytur fredag og afslapning lørdag og søndag. Lene har været syg siden onsdag sidste uge, men er nu ved at være frisk igen. Hvilket er heldigt, for vi planlægger en Bangkok tur i den kommende weekend med Mikael. Planen er at vi skal derop for at lave lidt sightseeing og shopping. Og så skal vi prøve at gå i byen på backpacker gaden derinde. Det skal nok blive sjovt at se noget andet, så vi glæder os.
Idag skal vi ud og spise frokost med EMM og hendes norske kæreste. Det bliver lækkert at få noget andet end kantine maden :) I aften skal Lene ind og træne med Mikael, og drengene har fri-aften fra Lene ved poolen med subway sandwich og øl.
Ellers så har vi det alle godt, vi har fået en del mere at se til på arbejde og det er dejligt. Vi er blevet sat til at hjælpe dem med at skabe mere lagerplads på deres nuværende lager. Hvilket både indebære at skaffe trucks, som kan komme højere op, hylde-forhøjelse til deres nuværende system, løftning af lamper i loftet og vurdering af hvilke varer som skal flyttes. Vi skal også regne på pay-back periode og på priser på deres eksterne lager - så nu vi er igang :)
Vi håber alle hjemme har det godt. Rigtig god bedring til Sabina, bliv nu snart rask så du er frisk til du skal herned :)
Jonas, Peter og Lene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar