Ugen er fløjet afsted, da vi har fået en ny og spændende opgave. Vi skal finde en måde for Viking at måle og sammenligne deres KPI's på.
KPI's står for Key Performance Indicators, og hjælper som sagt organisationer med at måle, hvor langt de er fra deres mål. Vi skal finde en metode hvor det er så nemt som muligt for medarbejderne, at taste ugens tal ind. Samtidigt skal der være en måde at få et visuelt overblik på, så det kan ses i hvilken retning de bevæger sig.
Det er meget spændende, og vi er nu igang med at finde ud af hvordan vi griber det bedst an. Derfor er vi nu rundt og tale med alle de afdelinger, der skal måles på.
Her ses drengene sammen med vores gode veninde lagerchefen Or :) Hun har desværre sagt op til slutningen af maj, hvilket selvfølgelig er rigtig ærgeligt, da vi havde et godt samarbejde med hende.
Angående vores sidste opgave med at forbedre lagerkapaciteten, vil vi gerne vise jer hvordan det er kommet til at se ud :)
FØR
Som det så ud før ændringer. Der var fri passage i siderne og kun fire hylder
Her ses tydeligt, at der er plads til en ekstra hylde :)
NU
En ekstra hylde er sat ovenpå
Siderne er ved at blive spærret med hylder også
Og vi har fået lavet en passage i midten i stedet, hvor trucksene kan køre.
Vi er også så småt begyndt at finde ud af, hvordan vi får skaffet os et firma til vores bachelor opgave. Inden længe skal vi have sendt ansøgninger afsted til diverse firmaer, i Danmark vel at mærke. Det ved vi, at der er et par stykker, som sikkert er glade for ;) England og Norge har begge været oppe at vende, men vi starter vidst med DK i første omgang.
Planerne for denne weekend er få, og det udnytter vi ved at holde endnu en grill-aften i aften.
Denne gang står menuen på hotdogs efter dansk standard :) Vi glæder os sindsygt meget, for det er noget af det vi savner mest hernede.
Det er lykkedes os at finde rigtige hotdogs brød og gode pølser hernede. Derudover har vi fundet pickles, og har fra DK fået remoulade og ristede løg. Det kan ikke gå galt :)
Vi har inviteret Mikael og Sirinya fra vores arbejde, og skal efter maden mødes inde på tattoo bar med en del andre fra arbejde. Det skal nok blive en kanon aften :)
Ellers venter vi spændt på at se hvad weekenden bringer os.
Dagen startede fantastisk, da der var kage i helt stor stil :) Lars fylder rund og alle på kontoret fejrer ham. Der var både hjemmelavet lagkage med makron og frugter, og islagkage. HAPS - og sikke et sukkerchok vi fik fra morgenstunden. Thaierne hamstrer helt vildt i sådanne situationer og uddeler kæmpe stykker af kagerne. Vi fik så store stykker at vi ikke kunne spise op, og gik det meste af formiddagen med ondt i maven og små-kvalme :) Hernede kan man bare ikke sige nej.
Chokolade is-lagkage, mums
Happe-lappe :)
Og den var bare god :)
Vi håber I alle får en fantastisk fredag og efterfølgende weekend :)
Et sidste billede af de to gutter på vej rundt i produktionen.
Og et lille god weekend billede :)
Man kan da ikke andet end at smile ved synet af vores lille søde EMM :)
Jonas, Peter og Lene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar