Men vi overlever nok, vi har også haft en dejlig kort arbejdsuge på kun 3 dage :) Det er jo ikke til at klage over. De sidste par uger har og de kommende uger bliver faktisk alle været forholdsvis korte. Næsten ikke en eneste uge har vi arbejdet alle fem dage, da vi har haft besøg og helligdage :) Det gør det hele lidt nemmere jo. Vi ved godt, at I alle tænker noget i stil med, at vi ikke skal klage for vi er jo i Thailand osv., men det er altså hårdt med en arbejdsuge, som nærmer sig 50 timer hver eneste uge :) Og så er savnet til jer alle jo også forfærdeligt, så vi har brug for al den fritid vi kan få. Eller noget i den retning :)
Vi har haft en yderst stille og rolig uge, som kun har bestået af at spise, sove, arbejde, spise, se film, sove og op igen. Vi har holdt os hjemme i lejligheden og spist rester og lidt Subway. Det har været dejligt, men nu er det fredag og så skal vi op og igang igen :) Vi har aftalt med Mikael og hans kæreste Kristine, som er på besøg fra DK, at vi skal grille i aften. Det glæder vi os rigtig meget til, det skal nok blive en kanon hyggeligt aften - som altid ;)
På den job relaterede side har vi haft travlt i denne uge. Onsdag morgen startede vi med at besøge diverse fabrikker i området, som er til leje. Billederne kan ses på bloggen fra i onsdags :) Vi skal til at vurdere, hvor meget plads vi skal have lejet og hvornår og hvor længe osv.. Og så skal der selvfølgelig regnes en masse på priser af leje vs. at bygge selv.
Det var os tre og Morten, chefen, som var på tur. Vi havde aftaler med udlejerne, men de mødte aldrig op, typisk thai :) Muligvis fordi det regnede for meget.
Udover dette har vi arbejdet en del på nogle nye layout udkast, hvor vi har diverse scenarioer i tankerne. Vi skal til møde med Morten idag efter middag og fremlægge ideerne. Han har bedt os vurdere, hvornår vi kan have en samlet rapport klar, som skal indeholder ideer, beskrivelse af disse ideer, krav til disse ideer, layout ideer (gerne flere forskellige til hvert scenarie), priser, og implementerings fase. Vi skal igen have møder med arkitekterne og byggefirmaet for at få estimeret nogle priser og byggetider. De er heldigvis rigtig dygtige, så dem stoler vi på.
Det er rart endelig at have noget at gribe fat i, men samtidigt er vi også ved at føle os lidt presset. Der er pludselig mange ting på meget kort tid. Og nogle meget store beslutninger vi skal tage.
Når vi er færdige med rapporterne, ryger de direkte til Viking Danmark, som udfra VORES arbejde skal vurdere, hvor stort et budget de vil tilegne Viking Thailand. Det er ret skræmmende og vi vil virkelig gerne gøre vores for, at de herude får alt det de har brug for.
Så vi skal have gang i de gode argumentationer og beskrivelser for at gøre den bedste løsning så attraktiv som mulig :) Vi har heldigvis et par goder i ærmet og vores skriveevne fejler jo heldigvis intet :) Så vi er godt igang og føler næsten ikke vi kan holde weekend lige nu.
De næste par uger er der også en del planer. I næste uge starter vi mandag med en firma "udflugt". Hele Management afdelingen og Engineering skal på tur, hvor vi skal lære en masse om sikkerhed og Vikings produkter i diverse situationer.
Vi skal ud og prøve at bekæmpe ildebrænde med Vikings brandtøj på og vi skal prøve at "redde" os selv op i redningsbådene med store neopren dragter på.
Vi glæder os rigtig meget til at prøve det hele af. Det skal nok blive rigtig sjovt og dejligt med lidt afveksling til de 10 timer foran computeren hver dag. Især bliver det sjovt at se de små thai damer kæmpe sig rundt :)
På torsdag kommer Peters forældre og besøger os, og det glæder vi os rigtig meget til.
Vi har en masse planer som blandt andet består af et besøg i Tiger Zoo'en, tur til den store guld Buddha, rundvisning af hele Pattaya og alle vores stamsteder, og så er vi ved at planlægge en tur ned til broen over floden Kwai. Det skal alt sammen nok blive rigtig godt, og vi glæder os til endnu et par fridage :) - som vi jo selvfølgelig igen føler os fuldt ud fortjente til ;) hehe.
Og ja, der er ingen billeder denne gang. Vi har jo som sagt kun været her på jobbet eller siddet derhjemme foran fjernsynet. Så der er intet interessant at vise :)
Dog skal I da ikke helt snydes for billeder hernede fra, så her følger en masse blandede billeder med ønsket om en rigtig god bededag til jer alle og en rigtig god weekend :)
Vi ses i DK om 56 dage - wuhuuuu :)
Jonas, Peter og Lene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar