Vi starter med at fortælle om lørdag for 11 dage siden.
Vi havde besøg af Peters forældre og denne lørdag skulle vi ud og se Sanctuary of Truth.
Vi bestilte en pakke derude, hvor vi både kom ud og ride på elefant og sejle i speedbåd :) Der var store forventninger til det hele, og vi blev ikke skuffet. Allerede ved synet af "templet", som ikke er et rigtigt tempel åbenbart, blev vi positivt overrasket. Det var virkelig smukt.
Igen må vi desværre erkende, at der er noget galt med billederne. Det må I undskylde, men vi håber, at I alligevel kan se noget på dem.
Lene kan ikke finde ud af hvad der sker, men når hun uploader dem til bloggen, så er de ødelagte. Og det er de altså ikke på computeren. Det er meget mystisk. En kyndig it/billedekspert må gerne sige til, hvis problemet er kendt. Det er virkelig ærgerligt, for vi har rigtig mange billeder, vi gerne vil dele med jer.
Det var meget smukt, og alt sammen lavet i træ. Endda "sømmene".
Ja, Lene prøvede desperat at fange gode billeder ;)
I synes nok vi så tossede ud med vores Bygge-mand Bob hjelme. Dem skulle vi have på, da de var ved at renovere "templet".
Far og søn
Jørgen (godt gemt bag Jonas) giver elefanten en banan.
Bente giver elefanten en banan :)
Virkelig smukt, og specielt.
Bente og Jørgen på elefant tur.
Peter fik lov til at sidde på hovedet af vores elefant, og styre den :)
(Det er det her, der sker med billederne)
Mere mad til elefanten :)
Efter elefant turen var der et thai-danse show vi skulle se. Det var dans til noget typisk thai-klimpe-klampe musik, og på siden egen måde var det meget flot. Efter dansene var der fægte show og det var sjovt :) Peter blev nemlig taget op og skulle fægte mod dem. Vi andre var meget underholdt, hvis man kender Peter, så ved man, at han ikke er tilpas i sådanne situationer. Hihi :)
Danse damen
Danse manden, meget feminin mand, som smilede lidt for meget til drengene ;)
Dette var de to fægtere
Og her hiver de Peter op ;)
Her får han lige forklaret, hvad der skal ske.
Og så var de igang :)
Det var vildt sjovt at se, og læg mærke til hvor ham i den røde har sit sværd :)
Efterfølgende stod den på rundtur inden i træ "templet", og derefter skulle vi ud og sejle i speedbåd. Det var bare fedt, og det gav et frisk vindpust på en meget varm og svedig dag :)
Selvom lyserød er Lenes farve, så er det altså alligevel irriterende at billederne er ødelagte!!
Efter sejlturen stod den på frokost hjemme i vores egen lille by og om aftenen var vi ude og spise indisk. Restauranten som vi spiste på, mindede aller mest om en gammel tysk gro med tykke gardiner og en lille lugt af tis. Vi var meget skeptiske, men vi havde fået stedet anbefalet af en dansk kollega, så helt slemt kunne det vel ikke være?
Maden var heldigvis rigtig god :) Der var rigeligt af den og alle blev mætte, ikke engang Jørgen kunne spise op.
Først frokost på stranden
Derefter indisk mad et par timer senere :)
Efter maden tog vi ind for at købe en kuffert til Lene og for at få lidt dessert på fantastiske Swensens isbiks :) Haps, siger vi bare.
Aftenen sluttede tidligt, for dagen efter havde vi et langt og spændende program.
Søndag morgen startede tidligt med afgang fra lejligheden 8.00. Vi skulle i Zoo og se på tigre og andre vilde dyr. Vi fik set både krokodille showet, tiger showet og bedst af alt - elefant showet. Det var endnu engang så sjovt at se elefanterne optræde. Elefanter er virkelig nogle søde dyr, og kloge :)
Vi forbereder jer på et billedspam uden lige og håber på at I vil nyde dem
Vi var lidt for tidligt på den til krokodille showet, så mens vi andre gik ud og kiggede os omkring, blev Jørgen siddende og holdt vores pladser :)
Et lidt pudsigt syn, to tiger unger som diger ved en gris :)
De har også lavet omvendte forsøg, hvor grise diger ved tigre, og det fungerede også fint.
En lille bitte unge
Peter blev kølet lidt ned
Der var også ulækre skorpioner
Og en kæmpe sommerfugl
"Uden mad og drikke, dur helten ikke" :) - Det motto levede vi meget efter
Så var vi klar til tiger showet
Ja, det var meningen at tigeren skulle hoppe op på ham. Det var vildt gjort.
Og så til elefant showet :)
Elefanten kunne gå på line (Som egentlig var et tykt kabel, men det var stadig fedt)
Elefant massage :)
Og elefanten kunne nogle vilde stunts, som fik både de frivillige på gulvet og tilskuerne til at skrige :)
Dette var en lidt sjov situation det her. En frivillig mand blev spændt fast til denne plade. De sagde til ham, at den store elefant nu ville kaste pile efter ballonerne. Han fik bind for øjnene og ind kom en lille elefant, som så gik hen og prikkede til ballonerne. Men det viste manden jo ikke, så da manden med mikrofonen på et tidspunkt slog ham i maven fik han et kæmpe chok :) Det var simpelthen så sjovt.
Den lille stjerne :)
Efter alle showene skulle vi både prøve at skyde madning ned til tigerne og "fiske" efter krokodiller :) Begge dele rigtig skægt.
Vi fik bid :) Hurraa..
En STOR tiger :)
Efter vi kom hjem fra denne tur, havde vi et par timer til at slappe af, før vi skulle ind og se et thailandsk show. Vi vidste ikke, hvad det var vi skulle ind og se, så vi var meget spændte. Det var Emm som havde anbefalet det til os, så afsted med os.
Lidt billeder fra på vej derind og fra området foran teateret, hvor man både kunne skyde med pile og vinde blyanet og fodre fisk. Drengene var kortvarrigt 4 år igen ;)
Se hvor glade de var :)
Og der blev skudt med pile
En thai maske
Det viste sig heldigvis at være et rigtig godt show (teaterstykke), som både indeholdt levende elefanter (6 stks vel at mærke), fyrværkeri, ild og regn midt på scenen, som var indenfor. Den var vidst ikke gået hjemme i DK i teateret ;)
Det var en kæmpe oplevelse at se det. Man måtte desværre ikke tage nogle billeder derinde, men vi har fundet et link, hvor der er en video i, som forhåbentlig kan give jer et indtryk af, hvad vi så. Det var så imponerende med de elefanter og med ilden. Virkelig bare fedt :)
Teaterstykket Alangkarn - http://www.alangkarnthailand.com/
Efterfølgende skulle vi ned og spise på en fantastisk restaurant, som hedder the View. Den ligger på stranden og de laver fantastisk mad :) To gode ting.
Et billede af dem, som sad og spiste på stranden. Vi valgte at sidde oppe ved et bord.
Kylling med cashewnødder
forårsruller
Krabbekager
Ris med kylling og æg
Ser Jørgen lidt rød ud i hovedet? - Ja, det gør han da vidst. Det er nok fordi han lige har spist en hel chili og derefter brændte i en halv time :)
Der var masser af mad
Og fine lamper
Ris med rejer og grøntsager i en ananasskal
Kyllingevinger
Lækker suppe
Et stort stykke svin :)
Herefter gik turen hjem i seng. Vi skulle på arbejde mandag, og Jørgen og Bente havde en dag alene i Pattaya :)
Jonas, Peter og Lene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar